Fordele og ulemper ved en Chromebook…

Der er fordele og ulemper ved alt – her er 5 ved at anvende Chromebook…

De 5 største fordele ved Chromebook:

  • Lang batteritid, kompakt design og lav vægt – hvilket er højt på de flestes ønskeliste.
  • Billig anskaffelsespris – hvilket er godt for økonomien.
  • Lagring i skyen – så der er altid en backup
  • Googles velkendte brugergrænseflade – så intet nyt og ukendt
  • Opdateringer af systemet – ofte meget hurtigere end Windows og Mac

De 5 største ulemper ved Chromebook:

  • Office-pakken der kan hentes fra Google Play Store, er en nedskaleret udgave ift. den der kan installeres på en Windows PC – men Google har også sin egen samling af kontorprogrammer
  • Du skal tænke på en ny måde og indarbejde skyen og cloud-tjenester i dit work-flow – men du anvender sikkert allerede Dropbox osv. i dag
  • Kan ikke bruges til omfattende video- og fotoredigering med fx Adobe Photoshop og Premiere Pro på grund af minimale specifikationer – men der findes heldigvis online muligheder
  • Opleves ikke nær så hurtig som en Windows- eller Mac computer – hvilket selvfølgelig også afhænger af alderen
  • Der kan normalt kun installeres de programmer, som findes i Google Play Store – men her er der heldigvis et værktøj som CrossOver

Når du køber en Chromebook er det vigtigste, at du lærer at bruge “skyen”. Du skal være indstillet på at benytte Googles Drev, Microsofts OneDrive, Dropbox eller lignende til dokumenter og andre filer. Det er egentligt ikke svært at bruge “skyen”, men det er anderledes end blot at gemme alle ens filer på ”skrivebordet”. Faktisk kan du slet ikke gemme på en Chromebooks skrivebord – du kan dog uden problemer hente og gemme på USB-sticks eller MicroSD-kort (afhængigt af Chromebook modellen). 

Selvom CPU’en, altså motoren i computeren, ikke er specielt kraftig, så føles computeren til de fleste tider ”hurtig nok” og du kan sagtens høre musik fra Spotify, benytte Netflix eller se DR TV. Sidder du og skriver i et dokument, svarer på nogle mails eller finder ting på nettet, vil du ikke opleve en langsom computer. Det er primært, når mange programmer er åbne på én gang, at maskinen er lidt sløv – ligesom de fleste PC’ere og Macs.

Og så lige en sidste ting, inden afslutningen af dette indlæg – modsat hvad mange tror, så kan du uden problemer skrive i dokumenter osv., selvom du ikke er på nettet. Det er dog når maskinen er online, at den kommer til sin ret.

Læs med næste gang, hvor vi kommer ind på hvordan det er muligt at anvende Microsoft Office på en Chromebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *